Argentina - Vandring i Lanin nationalpark

Efter et kort stop i San Martin de los Andes har vi været på en tredagstur i Lanin Nationalpark. Første dag tog vi bussen ud til en landsby, hvorfra vi gik 12 km af en lille grusvej langs søen for at komme ud til nationalparkens campingplads, som ligger i skoven ned til en sø – utroligt flot. Denne del af Argentina kaldes Lake District, og her er mange søer, bjerge, skove, vulkaner osv. Om vinteren er det et populært sted at stå på ski.
I nationalparken skulle vi registrere os hos rangeren, inden vi gik videre, men han sagde en hel masse vi ikke kunne forstå, indtil han bøjede sig ned i knæ, strakte armen frem og krummede pegefingeren som på en aftrækker og sagde “paf, paf, paf”. Så gik det op for os at stien skulle lukkes pga jagt. Det var vi lidt ærgerlige over, da vi dagen forinden havde været på nationalparkens hovedkontor i San Martin og ikke havde fået noget at vide om en kommende jagt. Efter lidt snakken frem og tilbage kaldte han hovedkontoret på radio, og enden på historien blev at vi fik lov til at gå videre næste morgen.
Næste dag vandrede vi videre ind i parken. De første 10 km gik langs søen og i skoven, hvorefter vi kom ned til en lille strand, hvor vandet var så rent at man kunne se de store fisk gå tæt ind til land. Her holdt vi pause en times tid, før vi gik videre. Her var så smukt at vi måtte tage et billede næsten hver gang vi havde gået 10 meter. Vi gik gennem skov med gigantiske træer, krydsede floder, var i tæt bambuskrat, over steppe og igennem et stort område, hvor der havde været skovbrand for nogle år siden, så de store træer stod tilbage som skeletter, mens græs og buske var begyndt at vokse op. Vi var så kække at vi slog to dagsetaper sammen, så vi var temmeligt trætte, da vi nåede frem til lejren, som lå lige ved en flod.
Næste dag går vi op igennem et bjergpas, hvor vi går i vulkansand et langt stykke, til vi får øje på Lanin vulkanen, som nationalparken har fået sit navn efter, en snedækket vulkan, der er så perfekt vulkanformet, at den kunne være tegnet i et Anders And blad. Til den anden side har vi udsigt til vandfald og flere vulkaner, det er så utroligt flot at vi slet ikke kan komme derfra.
Men på et tidspunkt må vi jo videre og ned gennem skoven til vi kommer til Laguna Verde, en lille sø, hvor turen slutter og hvor vi overnatter på nationalparkens campingplads. Vi sidder længe på stranden med fødderne begravet i sort lavasand, mens vi drikker kaffe og laver mad, mens vi overvejer hvordan vi skal komme tilbage til San Martin – der er nemlig ingen busser herud.
Campingpladsens opsynsmand hjælper os med at lave et skilt, så vi kan forsøge at blaffe tilbage, så næste morgen går vi ud til vejen med vores skilt. Vejen viser sig at være et hjulspor i noget grus, og efter to timer er der kun kommet tre biler, men den tredje bil tager os heldigvis med. Så nu er vi tilbage i San Martin. Senere i dag tager vi bussen til Bariloche, hvor en ny vandretur venter.

Vores telt er slået op ved et gigantisk træ

Ikke for ingenting hedder dette område Lake District

Vandet er så klart at vi kan se flere store fisk svømme forbi

Der har været skovbrand og træerne står tilbage som skeletter

Vi må vade over flere floder - skønt at få kølet fødderne

Der er rimfrost på græsset næste morgen,
og alle trøjerne må på indtil solen har fået magt

 

Et gigantisk Abernes-skræk-træ. Kig efter den røde trøje til venstre.
Dette træ er så stort at det er navngivet og indtegnet på vandrekortet 

 

Med udsigt til vandfald til den ene side

...og Lanin-vulkanen på den anden side

Lanin-vulkanen er som en perfekt tegneserievulkan,
taget ud af et Anders And blad

Kursen er sat mod Laninvulkanen

Kæmpe træer ligger på kryds og tværs som mikadopinde

Ved Laguna Verde begraver vi tæerne i sort lavasand og slår teltet op

Der går ingen busser fra Laguna Verde, og det er ikke
 det nemmeste at blaffe  i et område næsten uden trafik.
Vi er heldige at komme op at køre med den tredje bil, der passerer os